Fanølivet er ufravigeligt også et færgeliv. Det er en rejse gennem Vadehavet og gennem en natur, som er på Unescos liste over naturverdensarv. Det er også kaffe om morgenen og en snak med “færgevennerne” på vej på job. Selvom Esbjerg kun er 12 minutter væk, er det også afstresning og tid til refleksion og et effektivt middel til at få tempoet ned i hverdagen.

Når du bor på Fanø, kan du nemt komme til fastlandet og færgen sejler praktisk talt som S-togene kører i hovedstaden med afgang 3 gange i timen det meste af dagen. Et årskort til færgen koster kun 1200 kr. og har du bil, får du fortrinsret til alle afgange i de fastboendes egen “ø-bane”. Du får en færgebizz og Ø-mærke i foruden, så du kan få en billet til 110 kroner inkl. alle i bilen.

Færgen fra Fanø lægger til lige midt i Esbjerg – og banegården, lufthavnen og motorvej E20 bringer dig videre ud i verden. Inden for en halv time af Fanø finder du 60.000 arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og universiteter.

Elfærgen Grotte på Fanø, færgeliv