Men er det muligt at få et arbejdsliv til at fungere på Fanø? Et spørgsmål, der dukker op for mange, inden de flytter hertil.

Mulighederne er faktisk ganske mange. Der er f.eks. kun 12 minutters sejlads til Esbjerg centrum – og banegården, lufthavnen og motorvej E20 bringer dig videre ud i verden. Inden for en halv time af Fanø finder du 60.000 arbejdspladser.

Bredbånd og hurtigt internet er en selvfølge for de fleste i dag – sådan er det også på Fanø, hvor man nemt kan passe sin virksomhed eller job hjemmefra. Mange arbejder remote selvom de f.eks. har ansættelse i København. Her er fx arkitekter, konsulenter og en masse kreative iværksættere. Vi har kontorfælleskaber og flere netværk for selvstændige erhvervsdrivende.

pendlerjob

〰️

job på øen

〰️

iværksætteri

〰️

pendlerjob 〰️ job på øen 〰️ iværksætteri 〰️

Pendlerjob

Hvad er nemmere end at tage færgen på vej til arbejde? Sådan tænker man, når man bor på Fanø og skal pendle i hverdagen. Færgeturen tager kun 12 minutter – frekvensen af afgange er som med S-togene i København – hver 20. minut. Af alle øens beskæftigede borgere pendler 48,7 % den korte tur til fastlandet for at arbejde.

Færgelivet er lig med afstresning, social kontakt og samvær med de andre pendlere. Turen gennem Vadehavet er fyldt med daglige naturoplevelser midt i Unescos Verdensarv og Nationalpark Vadehavet. Her kan man nyde sin medbragte kaffe mens man hilser på sælerne. Og bom – så lander man i Esbjerg. 5 minutter fra centrum af byen eller motorvej E20.

Fanølivet kan også være en karriere ved øens største arbejdsplads, Fanø Kommune, eller i turistbranchen, som beskæftiger en stor del af befolkningen året rundt.

På Fanø kalder vi vores turister for gæster og mange er faste gæster på øen – f.eks. bruges mange af øens godt 1400 fritidsboliger som “andet hjem” for vores fritidsborgere. Derfor er mange af øens restauranter, kroer, butikker og kulturtilbud åbent hele året, og skaber en masse gode arbejdspladser.

Bliv selvstændig

Mand holder oplæg for iværksættere på Fanø

For mange kan drømmen om at drive sin egen virksomhed kombineres med et liv på Fanø. Vi har en af landets højeste procentdele af selvstændige erhvervsdrivende – fra butiks- og cafeejere til håndværksmestre, journalister, kunstnere, landmænd, skuespillere, arkitekter, eventarrangører og produktionsvirksomheder inden for design og fødevarer.

Og er man selvstændig, er netværket og støtten aldrig langt væk. Lokalt på Fanø har de selvstændige fundet sammen i foreningerne; Visit Fanø, Nordby Handelstandsforening og i kontorfællesskabet iVÆRKstedet.

Selvom det hedder Business Esbjerg tilbydes også erhvervsservice på Fanø, herunder Riggen i Esbjerg, som er et iværksætterhus med mange sparringsmuligheder for nystartede virksomheder.

mØD EN
tilflytterfamilie
med 2 forskellige arbejdsliv

Troels og Nina Ehrhorn flyttede til Fanø i 2019 med deres første barn og Ninas forældre. Læs mere om hvordan de hver især har stykket deres arbejdsliv sammen

Kvinde foran Fanøhus, flyt til Fanø
Mand foran Fanøhus på Fanø