Fanøliv er frihed og tryghed for børn og unge. Allerede i 0. klasse kan de fleste børn begynde at cykle eller tage bussen i skole. Snart oplever de og deres forældre en grad af frihed, man ikke finder ret mange andre steder.

På Fanø kender vi hinandens børn og man finder hurtigt nye venner. Børnene vokser op sammen og venskaber for livet opstår måske allerede i vuggestuen.

Det frie børneliv på Fanø

0. – 10. klasse

〰️

FRIHED

〰️

NATUR

〰️

TRYGHED

〰️

0. – 10. klasse 〰️ FRIHED 〰️ NATUR 〰️ TRYGHED 〰️

Naturen i baghaven

Børn fanger krabber, det gode børneliv på Fanø

Naturen er tilstedeværende omkring børnene i hele deres opvækst på Fanø. Den kan udforskes på egen hånd, eller hånd i hånd med venner fra børnehaven. Begrebet naturbørnehave bliver overflødigt når naturen er så tæt på og en så stor del af hverdagen.

Familieliv på Fanø er mangfoldighed, tryghed, fleksibilitet og nærhed. På Fanø sætter vi tempoet ned for at have mere tid til nærhed og samvær. Familielivet er meget socialt, hvis man ønsker det. Man møder hurtigt det fællesskab, som opstår mellem familier med børn.

Til familier med små børn er der tilbud om dagpleje, 2 børnehaver / vuggestuer i Nordby og 1 børnehave/vuggestue i Sønderho.

Hjemmepasning på Fanø, barn holder i hånden

tid sammen

Fanøliv er frihed til at bestemme selv. I Fanø Kommune er der f.eks. mulighed for at få passet børnene derhjemme ved enten at søge om tilskud til selv at passe barnet eller søge tilskud til ansættelse af en privat børnepasser.

Skoleliv og læring, børn er kreative i naturen på Fanø

Det gode læringsliv er at vokse op et sted, hvor det motoriske, det kreative og intellektet næres og stimuleres gennem hele opvæksten – fra tumling til ungdommen hvor det er tid til at tage ud i verden.

Fanøliv er at vokse op og blive et selvstændigt og ansvarsbevidst menneske, som er klar til møde verden på bedste vis.

Elever på Fanø Skole

På Fanø har vi én skole. Skolen har cirka 350 elever fordelt på 0. – 10. klasse og en høj faglig spredning. Her oplever du en hverdag med nærhed og læring, og hvor det faglige forenes med det kreative, det teoretiske med det praktiske.

På skolen får børnene et hverdagsliv, hvor de føler sig trygge, glade og tillidsfulde.

Der bliver lagt stor vægt på at styrke elevernes ansvarsbevidsthed gennem medbestemmelse, inddragelse af de demokratiske processer og gennem ansvar for egen læring og dermed ruste eleverne til fremtidens samfund.

Skolen er ikke blot for eleverne – den er et samlingspunkt for lokalsamfundet. Her er bibliotek, kulturskole og en masse spændende arrangementer, et væld af aftenskoletilbud m.v.
Faciliteterne er er indbydende og moderne – ikke mindst det store atrium (torvet), som er centrum for mange af skolens aktiviteter.

Unge mennesker foran ungehuset Villaen på Fanø

Ungelivet på Fanø er historien om et trygt og aktivt liv. De unge har deres eget sted – ungehuset Villaen, som er for de unge i alderen 13–25 år. I 2023 afholdte de unge deres egen musikfestival og Ungerådet på Fanø samles i flere gange løbet af ugen for at skabe samvær og kultur for og med de unge selv.